• Skip til indhold
  • Skip to header right navigation
  • Skip to site footer
Frumik

Frumik

Hjælp til din hjemmeside

  • WordPress
  • SEO
  • Inspiration
    • Byg din egen hjemmeside
    • Køb et billigt design til din WordPress-hjemmeside
    • Alt hvad du skal vide om gratis billeder til din hjemmeside
Du er her: Forside / WordPress / Vejledninger / Sådan kan du sætte et Google-kort på din hjemmeside

Sådan kan du sætte et Google-kort på din hjemmeside

Det kan være nyttigt at sætte et Google-kort på din hjemmeside – især hvis det er en firma-hjemmeside. Det er god service over for dine kunder, som hurtigt kan se, hvor du har kontor, hvis de skal besøge dig. Et Google-kort har flere interaktive funktioner, så man fx kan få vist en rutevejledning fra sit hjem til din virksomhed. Kortet vil også vise anmeldelser, hvis nogen har skrevet en anbefaling af din virksomhed.

I denne vejledning får du en trin-for-trin guide til, hvordan du sætter et Google-kort på en hjemmeside, som er lavet med WordPress. Men du kan også sagtens bruge vejledningen til hjemmesider bygget i andre systemer, for det handler først og fremmest om at finde den rigtige stump kode hos Google og kopiere den over på din egen hjemmeside.

Det tager kun et par minutter at sætte et Google-kort ind på din hjemmeside.

Det er nemt at sætte et Google-kort på din hjemmeside

Det tager kun et par minutter at sætte et Google-kort ind på din hjemmeside, så der er ingen grund til at installere et plugin til WordPress, selv om de er udviklet. Jo flere plugins, du installerer i WordPress, jo langsommere risikerer din hjemmeside at blive. Prøv i stedet at følge min vejledning og se, hvor nemt det er at gøre selv.

WordPress Manualen hjælper dig godt i gang med at lave din egen WordPress-hjemmeside
Annonce

Gå ind på Google Maps

Først skal du gå ind på Google Maps.

Først skal du gå ind på Google Maps
Først skal du gå ind på Google Maps

Søg efter adressen eller stedet

Brug søgefunktionen i Google Maps til at søge efter den adresse eller det sted, som du gerne vil vise på din hjemmeside. Du finder søgefunktionen i det øverste venstre hjørne.

Søg adressen frem på Google-kortet
Søg adressen frem ved hjælp af søgefunktionen på Google Maps

Vælg den rigtige adresse

Klik på den adresse, som du vil vise på det kort, du sætter ind på din hjemmeside. Hvis der er oprettet en profil for stedet på Google Maps, får du vist den sammen med en pin, der angiver adressen.

Adresse vist på Google Maps
Sådan bliver en adresse vist på Google Maps, hvis der er oprettet en profil for stedet

Klik på “Del”

Klik på "Del"
Klik på “Del”

Klik på “Del”. Et nyt vindue åbner sig.

Klik på “Integrer kort”

Klik på "Integrer kort"
Klik på “Integrer kort”

Klik på “Integrer kort”, så du får vist en kode, som starter med <iframe …

Vælg størrelse på dit kort

Vælg størrelsen på dit Google kort
Vælg hvor stort kortet skal være på din hjemmeside

Til venstre kan du vælge størrelsen på kortet. Når du vælger en ny størrelse, ændrer størrelsen på kortet sig med det samme, så du kan se, om det bliver for stort eller lille til din hjemmeside.

Vælg “Tilpasset størrelse” hvis du selv vil bestemme målene

Tilpasset Google kort
Vælg “Tilpasset størrelse” hvis du gerne selv vil bestemme de helt præcise mål for kortet

Har du brug for et kort i en anden størrelse, kan du vælge “Tilpasset størrelse”. her kan du selv angive en bestemt bredde og højde, som passer på din hjemmeside. Kender du ikke de præcise mål, kan du bare angive en cirka bredde og højde, for du kan ændre den igen, når du har sat koden ind på din hjemmeside. Det kommer vi til lige om lidt.

Kopier koden

Kopier koden til Google Maps
Kopier koden til Google Maps, når du har fundet den rette størrelse på dit kort

Når du har fundet en god størrelse på kortet, skal du kopiere koden. Det er den kode, der starter med <iframe… Marker hele koden med musen og tryk på tasterne CTRL og C samtidig.

Sæt koden ind på din hjemmeside

Kopier koden ind på din hjemmeside
Vælg tekst-editor og sæt koden ind på din hjemmeside

Gå nu ind på din hjemmeside og find den side, hvor du vil vise dit nye Google-kort. Det mest normale er at sætte kortet ind på en kontakt-side.

Bruger du den klassiske editor, skal du vælge “Tekst” på fanebladet øverst til højre i editoren. Det er vigtigt, at du gør det, inden du sætter koden ind. Sæt derefter den kopierede kode ind. Det kan du gøre ved at trykke på CTRL og V samtidig.

Gem derefter siden som en kladde eller udgiv den. Nu bliver kortet vist på din hjemmeside. Hvis du vil fortsætte med at arbejde med siden i den visuelle editor, kan du sagtens skifte over til den nu.

Bruger du den nye Gutenberg-editor, skal du vælge den blok, der hedder “brugerdefineret html”. Derefter kan du sætte den kopierede kode ind. Det kan du gøre ved at trykke på CTRL og V samtidig.

Tilpas størrelsen på kortet

Ret dimensionerne i koden til dit Google-kort
Kig efter disse tal, hvis du vil ændre størrelsen på dit Google-kort, når du har sat det ind på din hjemmeside

Opdager du, at dit Google-kort ikke ser helt perfekt ud på din hjemmeside, fordi det ikke har de rigtige dimensioner, kan du ændre på dem i den kode, som du har sat ind på din hjemmeside.

Det gør du ved at redigere din side i tekst-editoren. Her skal du lede efter teksterne “width” og “height”. Som du kan se på billedet oven over, er “width” i mit eksempel sat til 600 og “height” er sat til 450. Måleenheden er pixels.

Vil du fx have vist et bredere kort, kan du bare ændre 600 til et højere tal. Gem siden og tjek, om kortet nu har den rigtige størrelse. Har det ikke det, prøver du bare at ændre tallet igen, indtil du rammer rigtigt.

Det var det. Nu burde du have et interaktivt Google-kort på din hjemmeside. Kortet kan du trække rundt, lige som hvis du var inde på Google Maps. Hvis du klikker på rutevejledning, kan du indtaste en adresse og få vist ruten fra A til B. Og så kan man læse dine kunders anmeldelser af din virksomhed.

Google-kort på kontakt-side
Sådan kan dit Google-kort se ud på din hjemmeside
Annonce
Previous Post:Sådan sætter du en YouTube-video ind i en WordPress-artikelSådan sætter du en YouTube-video ind i en WordPress-artikel
Next Post:15 nyttige tips til at få det bedste ud af din søgning på Google15 nyttige tips til at få det bedste ud af din søgning på Google

Om Frumik

Jeg vil gerne hjælpe dig godt i gang med at bruge WordPress. Her på siden finder du vejledninger, tips og tricks til at arbejde med WordPress. De er skrevet til dig, der ikke er så fortrolig med alt det tekniske, så du forhåbentligt kan lære selv at arbejde med din egen hjemmeside.

Læs mere om Frumik