• Skip til indhold
  • Skip to header right navigation
  • Skip to site footer
Frumik

Frumik

Hjælp til din hjemmeside

  • WordPress
  • SEO
  • Inspiration
    • Byg din egen hjemmeside
    • Køb et billigt design til din WordPress-hjemmeside
    • Alt hvad du skal vide om gratis billeder til din hjemmeside
Du er her: Forside / Inspiration / Fordele og ulemper ved forkortelser
Denne artikel indeholder reklamelinks

Fordele og ulemper ved forkortelser

Forkortelser er praktiske for dig som skribent, men de kræver mere af dine læsere. En tekst med mange forkortelser bliver ikke hurtigere at læse, tværtimod, for i læseprocessen læser vi forkortelserne som de ord, de står for.

Kender vi ikke betydningen af en forkortelse, bruger vi tid på at overveje, hvad den står for. Måske misforstår vi den, måske er vi nødt til at google den, og måske ender vi så med at besøge din konkurrents hjemmeside i stedet for din hjemmeside.

Ulempen ved forkortelser er, at de

  • kræver mere af læseren
  • tager tid at afkode
  • kan blive misforstået
  • ofte henvender sig til fagpersoner

Kender vi ikke betydningen af en forkortelse, bruger vi tid på at overveje, hvad den står for.

Den store altoverskyggende fordel ved forkortelser er, at det bliver hurtigere for dig at skrive en tekst. Men hvis du skriver til andre, skal du være forsigtig med at bruge dem, fordi de vil genere dine læsere.

Du skal altid huske, at formålet med forkortelser skal være at lette læsningen for dine læsere. De skal ikke bare gøre livet nemmere for dig.

Fordele og ulemper ved forkortelser

Hvor starter læseren med at læse?

Måske vælger du at forklare din forkortelse et enkelt sted i en tekst sådan, som det er god skik i akademisk skrivestil.

Det vil sige, at man skriver ordet helt ud første gang, det optræder i teksten efterfulgt af en parentes med den forkortelse, som du derefter bruger i teksten.

Eksempel på forkortelse i akademisk skrivestil:

Ordbog over det danske sprog (ODS) bliver udgivet hos forlaget Gyldendal.

Men hvad nu, hvis din læser kommer ind på din hjemmeside et helt andet sted end der, hvor du har forklaret forkortelsen?

Folk læser aldrig en hjemmeside, som var det en bog, man starter på side 1 og fortsætter på side 2. I stedet klikker vi os rundt på en mere tilfældig måde, så derfor er det risikabelt for dig som skribent at nøjes med at skrive en forkortelse helt ud en gang på din hjemmeside.

Officielle forkortelser kan gå an

Skal du endelig bruge forkortelser, så hold dig til de officielle forkortelser, som du kan finde i Retskrivningsordbogen, men vær stadig forsigtig. Ved du for eksempel, hvad forkortelsen fa. står for?

Den sikre løsning er derfor altid at skrive alle ordene i din tekst helt ud i stedet for at bruge forkortelser.

En tommelfingerregel er, at du kan bruge forkortelser i din tekst, hvis du også vil bruge dem, når du taler med en person.

Undtagelser

Nogle forkortelser er blevet så almindelige, at de færreste er i tvivl om, hvad vi mener, når vi skriver om emner som en pc, en cd eller en sms.

Mange ved formentlig ikke en gang, hvad disse forkortelser står for, så her vil du selvfølgelig gøre det nemmest for din læser ved at anvende den forkortelse, som vi bruger i dagligdags tale.

Kender du disse forkortelser?

  • bdt.
  • do.
  • d.s.s.
  • egl.
  • f.v.t.
  • grdl.

Du kan finde svarene på ordnet.dk

Det samme gør sig gældende for store virksomheder og organisationer som TDC, SAS, EU og FN. Vi ved alle, hvem der er tale om, men vi tænker normalt ikke over, hvad forkortelserne står for.

En tommelfingerregel er derfor, at når du skriver en tekst, kan du bruge forkortelser, hvis du også vil bruge dem, når du taler med en person.

Annonce
Previous Post:Facebook eller hjemmeside?Facebook vs. hjemmeside
Next Post:Hvad koster en hjemmeside?Hvad koster en hjemmeside?

Om Frumik

Jeg vil gerne hjælpe dig godt i gang med at bruge WordPress. Her på siden finder du vejledninger, tips og tricks til at arbejde med WordPress. De er skrevet til dig, der ikke er så fortrolig med alt det tekniske, så du forhåbentligt kan lære selv at arbejde med din egen hjemmeside.

Læs mere om Frumik