Du har sikkert allerede en mail-adresse, men vil du sende et professionelt signal med din nye hjemmeside, bør du lave en mail-adresse, som slutter på det samme som dit domænenavn.

Du har nok lagt mærke til, at alle de store firmaer som fx DSB og Nordea har mail-adresser, der slutter på henholdsvis dsb.dk og nordea.dk.

En mail-adresse, som matcher adressen på din hjemmeside, fortæller nemlig, at du tager dig selv seriøst. Det er især vigtigt, hvis du driver en virksomhed og er i gang med at bygge en hjemmeside til den. Så fortæller du nemlig dine besøgende, at du har styr på tingene, selv om dit firma er nyt, og dermed vil de opfatte dig som en “rigtig” virksomhed på linje med dine konkurrenter.

En mail-adresse på eget domæne sender et professionelt signal.

Faktisk er det cirka lige så nemt og hurtigt at lave en mail-adresse hos fx UnoEuro, som det er at lave en ny Gmail. For at bruge denne vejledning skal du selvfølgelig have købt et domæne og et webhotel hos UnoEuro – men så vil du også opdage, at det virkelig er lige ud ad landevejen.

1Log ind på UnoEuro

Log ind på UnoEuro ved at klikke på “Kontrolpanel” i øverste højre hjørne

Først skal du logge ind på dit kontrolpanel hos UnoEuro. Det gør du ved at klikke på teksten “Kontrolpanel” i øverste højre hjørne.

2Indtast dit kontonavn og adgangskode

Indtast dit kontonavn og adgangskode

Dit kontonavn starter med UE efterfulgt af nogle tal. Har du glemt dit kontonavn, kan du finde den i en af de mails, som UnoEuro sendte til dig i forbindelse med, at du købte et webhotel hos dem.

3Vælg “E-mail” i menuen ude til venstre

Kig efter punktet “E-mail” og klik på det

Kig efter punktet “E-mail” i den lange menu helt ude til venstre og klik på det.

4Klik på “Opret ny e-mail konto”

Klik på den gule knap, hvor der står “Opret ny e-mail konto”.

Klik på den gule knap, hvor der står “Opret ny e-mail konto”.

5Udfyld felterne med din nye mail-adresse og kode

Udfyld felterne med din nye mail-adresse og adgangskode

Skriv det navn eller den tekst, som du vil have til at stå foran @. Det vil så være din nye mailadresse. I eksemplet på billedet kunne det fx være hejhej@wordpress-for-begyndere.dk.

Vælg også en adgangskode, som er svær at gætte for hackere og andre uvedkommende, som ikke skal have adgang til din mail – men samtidig skal det selvfølgelig være en kode, som du selv kan huske.

Klik derefter på den gule knap med teksten “Opret e-mail konto”.

 

6Nu er din nye mail oprettet

Administration af e-mail hos UnoEuro. Du behøver ikke at ændre i nogle af indstillingerne.

Nu er din nye mail-adresse oprettet. Det var da nemt, var det ikke? Du behøver ikke at ændre i nogle af indstillingerne. UnoEuro har fx opsat nogle fornuftige regler for spamfiltret, så det slipper du for at bøvle med.

Nu kan du logge ind på UnoEuros webmail, hvorfra du kan sende og modtage mails, som er adresseret til din nye mail-adresse.

Alternativt kan du sætte din mail op, så du modtager og sender mails via fx Gmail. UnoEuro har selv skrevet vejledninger til de mest gængse mail-klienter, hvis du hellere vil bruge et andet program til at læse mails.

Der er intet i vejen for at modtage og sende mails gennem fx Gmail, hvis bare du sørger for, at det ser ud, som om du gør det via en mail-adresse, som matcher dit domænenavn.