Er du i tvivl om, hvor du skal starte? Theme Forest og Elegant Themes sælger nogle af de mest populære premium WordPress skabeloner overhovedet, og jeg kan varmt anbefale dem.

Et premium WordPress tema er et professionelt udviklet tema, som typisk koster omkring $49. Normalt følger der gratis support med, når du køber et premium WordPress tema, så du slipper for at bruge uanede mængder af tid på at gennemskue de tekniske finesser.

Derudover får du selvfølgelig et flot design, som har et mere professionelt udseende med mange funktioner, som du ikke finder i de gratis WordPress-temaer.

Udvalget af premium WordPress skabeloner er enormt, men det kan være svært at vide, hvor man skal lede, hvis man er helt ny ud i WordPress. Derfor har jeg lavet en oversigt over steder, hvor du kan købe de flotte WordPress temaer.

 

Theme Forest tilbyder uden sammenligning det største udvalg af premium WordPress temaer. Du kan vælge mellem mere end 6000 temaer, så her er noget for enhver smag. Prisen for et tema varierer, men den ligger typisk på $49 – 64.

Elegant Themes har et rigtig godt tilbud til dig, som laver mange hjemmesider: For $69 pr. år får du adgang til alle deres temaer. Lige nu drejer det sig om 87 forskellige temaer, blandt andet det meget populære Divi.

Mojo Themes er en markedsplads for temaer til WordPress. Her kan du vælge mellem cirka 1250 temaer til $39 – 59 pr. styk. Nogle temaer kan du også finde hos fx Theme Forest, men der er også mange temaer, som du kun kan finde hos Mojo Themes.

Theme Furnace udvikler flotte og stilrene WordPress temaer. Det er et godt sted at starte, hvis du er på udkig efter et minimalistisk design. For $49 får du adgang til alle deres temaer i et helt år. Du skal bare være opmærksom på, at vil du have opdateringer til dit tema efter det år, skal du betale igen.

Solostream har blandt andet udviklet et drag ‘n’ drop tema til WordPress. Sådan et tema gør det nemt at flytte rundt på blokke af tekst og billeder og lave forskellige layouts til forskellige undersider. For $99 om året kan du købe adgang til alle deres temaer. I øjeblikket er der 39.

Tesla Themes sælger både enkeltstående temaer og hele pakken med i øjeblikket 50 temaer. Uanset om du vælger det ene eller det andet, inkluderer prisen også en times hjælp til at personalisere temaet til dit behov. Og så laver de bare nogle super flotte designs!

Nimbus Themes sælger WordPress temaer til priser fra $39 pr. styk inklusiv en måneds gratis support. Også her har du muligheden for at købe alle deres temaer til en fordelagtig pris, men til gengæld skal du betale for opdateringer. Deres designs er meget enkle og stilrene.

ThemeBounce har specialiseret sig i at bygge lynhurtige WordPress temaer. Netop hastigheden er vigtig, hvis du vil ligge øverst i Googles søgeresultater. De har udviklet 3 temaer, men de er til gengæld optimeret til at vise annoncer og generere mange kliks. Kig på dem hvis du gerne vil tjene penge på din blog.

Ink Themes har et meget bredt udvalg af temaer til WordPress. Her er skabeloner udviklet til virksomheder, sportsklubber, webshops og bloggere. Et enkelt tema koster $59, men så kan du også bruge det på så mange forskellige domæner, som du har lyst. Eller du kan købe alle deres temaer til en rigtig god pris.

WPZoom sælger deres temaer for $69 pr. styk inklusiv et helt års support. Temaet må du bruge på lige så mange forskellige hjemmesider, som du har lyst. Vil du have opdateringer til dit tema efter det første år, kan du forny dit abonnement til 50% af den oprindelige pris. De tilbyder også en attraktiv pakkeløsning.

Colorlabs har designet en række flotte og moderne WordPress temaer. Et enkelt tema koster $79. Denne pris inkluderer brug på et ubegrænset antal domæner og 1 års adgang til vejledninger på video, support og opdateringer.

Themefuse har udviklet et multi-anvendeligt WordPress tema med hele 10 forskellige opsætninger, så det er rigtig nemt og hurtigt at komme i gang med at bygge en flot hjemmeside. Temaet hedder The Core. Du kan oven i købet få lov til at lege med en demo-version, inden du beslutter dig for at købe.

Foxhound Themes har specialiseret sig i WordPress temaer til musikere. Deres temaer er designet, så du kan lave diskografier, koncertkalendere og mange andre ting, som er specielle for bands. Rent visuelt appellerer temaerne nok især til rock- og indiebands.

Creative Market er en online markedsplads, hvor du kan købe WordPress temaer og meget andet godt som fx fonte og grafik til din hjemmeside. WordPress temaerne er delt ind i forskellige kategorier, så det er mere overskueligt at finde det helt rigtige design til din hjemeside. Lige nu kan du vælge mellem 4700 temaer.

Theme Junkie har mange pæne og moderne WordPress temaer. De fleste af temaerne koster $39, og du kan bruge et tema til lige så mange sites, som du ønsker. Faktisk tilbyder de også flere pæne gratis temaer.

Themify har udviklet nogle virkelig lækre WordPress temaer. Tjek dem ud, hvis du gerne vil have mange store billeder på din hjemmeside. Et tema koster $49. Du kan også købe alle deres temaer for $79. Du kan oven i købet få rabat, hvis du tilmelder dig deres nyhedsbrev eller tweeter en besked til dem.