Flotte billeder kan gøre en verden til forskel for din hjemmeside. Det er hurtigere og nemmere for os mennesker at kigge på et billede end at læse en tekst, så du kan bruge billeder til at understrege, hvad din tekst handler om.

Du skal bare huske, at der skal være en tydelig sammenhæng mellem billedet og det, du skriver om – ellers risikerer du at forvirre din læser, så dit budskab går tabt.

Der er mange steder på nettet, hvor du kan købe billeder til en fornuftig pris, men hvis du er begrænset af et budget, kan gratis billeder være et godt alternativ.

Det er hurtigere og nemmere for os mennesker at kigge på et billede end at læse en tekst, så du kan bruge billeder til at understrege, hvad din tekst handler om.

Mulighederne for at finde flotte gratis billeder på nettet, som du vel at mærke har lov til at bruge på din egen hjemmeside, er efterhånden ret gode. Det kræver bare, at du har tålmodighed til at lede lidt, for de gratis samlinger er typisk ikke lige så store som de professionelle salgssider med stock photos (eller arkivbilleder, som de hedder på dansk). Du skal måske besøge flere forskellige sider med gratis billeder, inden du finder det helt rigtige til at illustrere din tekst.

Søgefunktionerne på de gratis sider er heller ikke helt i top. Til gengæld synes jeg, at deres billeder virker mere ægte og personlige i forhold til stock photos, som kan se meget polerede og opstillede ud.

 

Husk at tjekke rettighederne til gratis billeder

Rettighederne til gratis billeder varierer alt afhængig af fotografens interesser. Nogle stiller deres billeder til rådighed helt gratis og uden forbehold uafhængigt af, om du vil bruge dem på din hjemmeside, i en brochure eller noget helt tredje. Det kan også være, at du må benytte billederne til både velgørende og kommercielle formål. Nogle billeder må du ændre helt, som du har lyst. Andre fotografer vil have, at du nævner deres navn og linker til dem.

Det er altid en god idé at overholde rettighederne til de gratis billeder, som du finder på nettet. Først og fremmest af respekt for fotografen, som tilbyder dig et stykke arbejde kvit og frit, så de har lyst til at fortsætte med at stille billeder til rådighed. Men også fordi du ellers kan risikere pludselig at modtage et krav om betaling for uretmæssig brug af et billede.

Hvis du synes, at det lyder for besværligt, kan du overveje i stedet at købe billeder hos en tjeneste med stock photos. Jeg bruger selv i ny og næ Dreamstime, hvor du kan købe billeder til lave priser.

 

Gratis billeder, som du må bruge til kommercielle formål

Et formål er kommercielt, når du tjener penge – eller forsøger at tjene penge. Det kan fx være i en sammenhæng, hvor du markedsfører din virksomhed eller et af dine produkter.

Jeg har tjekket licenserne til de sider, som jeg nævner her. Flertallet giver dig lov til at bruge deres billeder uden, at du så meget som krediterer dem. Alligevel vil jeg anbefale, at du altid selv at læse betingelserne igennem, inden du downloader et billede. De kan jo være ændret for ganske nylig.

Her er mange billeder af naturen, byer og computere, og der kommer nye billeder hver uge.

God samling af billeder, som du kan bruge til at illustrere hverdagen i en lille virksomhed med en uformel arbejdskultur.

10 nye billeder hver 10. dag. Der er stor variation i motiverne, og det er et godt sted at lede, hvis du har brug for naturbilleder.

Siden blev lanceret af fotografen Daniel Nanescu for at give liv til billeder, som han ellers ville have glemt alt om. Jeg er vild med hans fotografier. Her er især mange smukke billeder af landskaber og mennesker, men motiverne spænder generelt rigtig bredt lige fra neonskilte til vintage møbler.

Kig her hvis du søger fantastiske landskabsfotografier. Her er også billeder af mad, teknologi, mennesker og andet godt.

Her finder du blandt andet gamle sort/hvid-fotografier fra offentlige arkiver. De vil være gode til at illustrere artikler om de gode gamle dage.

Egentligt sælger de arkivbilleder, som illustrerer naturlige og ægte situationer – men de har også en sektion med gratis billeder, som er delt ind i emner.

Endnu en side med et koncept baseret på billeder af hverdagen. Motiverne er en blandt landhandel lige fra sport til turistattraktioner.

Denne hjemmeside indsamler billeder, som der ikke er ophavsrettigheder til. Det er billeder af høj kvalitet med vidt forskellige motiver. Her kan du virkelig gå på opdagelse og måske finde nye hjemmesider, som tilbyder gratis billeder.

Viktor Hanacek startede siden i 2013, fordi hans fotografier ikke var gode nok til de kommercielle billedarkiver. Jeg synes, at hans billeder er flotte. Her kan du fx finde billeder til at illustrere artikler om jul, kølige vintermorgener, morgenmad og gaderne i Prag.

Siden tilbyder en lille samling billeder af lidt af hvert.

Mangler du billeder fra forskellige amerikanske storbyer? Så er det her, du skal lede. Selv om der står på billederne, at de koster $5, skal du bare klikke på dem for at komme ind til dem, du kan downloade helt gratis.

Som navnet antyder, har fotografen bag Shutteroo base i Australien. Kig her, hvis du søger lækre strandbilleder.

 

Foto: Redking / Dreamstime Stock Photos

Her er et eksempel på et professionelt billedarkiv, som også har en lille sektion med gratis billeder. Det er blandt andet billeder, som ikke helt lever op til arkivets sædvanlige kvalitetskrav. Vær opmærksom på, at du skal kreditere både fotografen og Dreamstime, hvis du bruger et af billederne herfra.

Dette er endnu et eksempel på et kommercielt billedarkiv med en lille sektion, hvor de tilbyder gratis billeder. Mange af dem er holdt i afdæmpede farver.

Med 4500 gratis billeder er denne side en af de lidt større, og hver dag bliver samlingen udvidet med 10 nye billeder. Her er mange motiver med mennesker, men også dyr, natur, mad og teknologi er populære temaer.

Blandet landhandel med svingende kvalitet, men jeg er alligevel ret imponeret over nogle af billederne.

Denne side opererer med flere forskellige licenser, så her skal du være opmærksom på, hvordan du bruger billederne. Bortset fra det er her billeder af lidt af hvert, men i en ret svingende kvalitet.

Billeder i super kvalitet af alt muligt som fx badevægte, vådservietter og keramikdyr, men også de sædvanlige temaer som landskaber, mad og så videre. Initiativtagerne til siden har base i Indonesien, så kig her hvis du har brug for asiatisk inspirerede billeder.

Her kan du søge efter gode billeder ved at bladre gennem arkivet, bruge søgefunktionen eller de forskellige tags.

Indsamler de bedste gratis billeder og andre typer af gratis filer, som du kan bruge på din hjemmeside. Nogle af billederne stammer fra andre sider, som jeg har nævnt her på listen. Andre billeder stammer fra kilder, som ikke fremgår tydeligt.

Lille men flot arkiv med gratis billeder på nettet.

Spansk side med over 10.000 gratis billeder. Også her kan du finde mange flotte billeder af landskaber, dyr, mad, mennesker og ting – kort sagt alt mellem himmel og jord. En del af billederne er oven i købet ret kreative.

Foto: backpacker01 / Foter.com / CC BY

Over 228 millioner billeder, som du kan bruge kvit og frit, hvis bare du husker at kreditere fotografen. Foter har gjort det nemt for dig ved at have skrevet teksten på forhånd, så du bare skal kopiere den ind på din hjemmeside der, hvor du har placeret billedet. Mange af deres billeder må du dog ikke bruge på kommercielle hjemmesider, men det er heldigvis nemt at sortere dem fra.

Hollandsk side med en del billeder fra Amsterdam, Leiden og Paris.

Her er billederne blandt andet delt ind efter farver. Det er ret smart, hvis du går op i at farvekoordinere billederne med designet på din hjemmeside. Filerne er ret store, så du kan fx bruge dem som baggrund på en hjemmeside.

Engelsk samling med billeder fra blandt andet Londons byliv.

Lille samling af billeder. Nogle af dem er gode, mens andre ikke siger mig så meget.

I skrivende stund er her kun ganske få billeder, men det kan jo være, at samlingen vokser sig større.

Her finder du primært landskabsfotografier, som i overvejende grad er taget fra luften. Andre motiver er planter, biler og arkitektur.

Leder du efter et foto af en flot gammel plakat, et postkort eller illustrationer fra gamle bøger? Så er det her, du skal kigge. Bare klik på et af billederne på siden for at se endnu flere.

Fotografier holdt i en minimalistisk stil. Selve udvalget er såmænd også minimalistisk, men til gengæld er her nogle gode billeder, hvis du kan lide stilen.

Stor samling af flotte og varierede billeder. Du kan skrive dig op til deres nyhedsbrev og få nye billeder tilsendt hver 2. uge.

Virkelig smukke fotografier i høj opløsning. Der bliver løbende tilføjet nye billeder til samlingen.

Tjekkisk side med et blandet udvalg af billeder. Her er fx makrofotografier af insekter og blomster, bybilleder af Tjekkiet, landskabsfotografier og meget andet. Kvaliteten er lidt svingende, men der er guldkorn at hente, så giv siden en chance.

Gratis billeder i høj opløsning. Desværre er der ikke så mange billeder (endnu).

Denne side indsamler de bedste gratis billeder fra alle de fotografer, som stiller deres arbejde til rådighed helt gratis. Hos Stock Snap kan du derfor støde på billeder, som i virkeligheden stammer fra nogle af de andre hjemmesider, som jeg har nævnt her på listen. Fordelen for dig er, at du her får vist de bedste billeder – men på den anden side går du måske glip af et motiv, som passer perfekt til din blog, men bare ikke er helt knivskarpt. Bortset fra det kunne Stock Snap godt ende som en af mine favoritter.

Billeder fra rejser rundt omkring i verden. USA, Canada, Kina, Vietnam og Tyrkiet er blandt de lande, som er repræsenteret.

Autentiske fotos taget af autentiske mennesker. Sådan beskriver Took a Pic sig selv, og det stemmer meget godt overens med mit indtryk af dette fotoarkiv. Her er billeder af nærmest alt mellem himmel og jord. Et lille udvalg af billederne er gratis, men ellers er det egentligt en betalingsside.

Gratis billeder i høj opløsning taget af professionelle fotografer. Kan det blive meget bedre? Udvalget spænder bredt, og der bliver uploadet to nye billeder hver dag.

Her er endnu flere gratis billeder i høj opløsning. Nye billeder bliver tilføjet hver uge. Der er ingen søgemuligheder, så du er nødt til at bladre gennem siderne.

Fint udvalg af billeder, som er delt op i kategorierne teknologi, genstande, natur, mennesker, dyr, mad, by og bygninger. Så er man nærmest hele vejen rundt. Der kommer løbende nye billeder. En del af dem er lidt utraditionelle, hvilket jeg kun ser som et plus.

Ganske lille samling af gratis billeder – men det overordnede tema er kristendom, så det er et godt bud, hvis du mangler billeder med et religiøst budskab. Nogle af billederne kan du også sagtens bruge i andre sammenhænge.

2 lettiske fotografer tilbyder et udvalg af gratis billeder. Kvaliteten er på det jævne, men du kan få flere og bedre billeder at vælge mellem, hvis du tilmelder dig deres nyhedsbrev.

En professionel svensk fotograf stiller nogle af sine billeder til rådighed helt gratis. Der er ingen søgefunktion, men udvalget er nu også ganske overskueligt. Tjek dem ud, hvis du mangler et foto af en svensk skov.

En lille samling af gratis billeder i høj opløsning. Her er især mange landskabs- og naturbilleder, mens også billeder fra storbyer som San Francisco og Paris samt kontorbilleder. Mange af motiverne er gode.

Du kan være heldig at finde enkelte gode billeder her. Splashbase er en base, som samler billeder fra en række andre hjemmesider. Generelt synes jeg, at billederne er på det jævne, men hvis du bruger tid på at bladre dem igennem, kan du godt finde et guldkorn eller to her.

Som navnet siger, handler det om billeder af naturen. Opløsningen er høj, og der er gode muligheder for at finde et pænt landskabsfotografi.

Over 1000 billeder i høj opløsning. Måske ikke en stor samling, men til gengæld er jeg imponeret over kvaliteten. Motiverne spænder bredt. En side som skiller sig positivt ud fra mængden af hjemmesider med gratis billeder.

Fin lille samling af billeder. Motiverne er meget alsidige. Når du klikker dig ind på et billede, får du forslag til lignende billeder. Det er en god funktion, som mangler på mange af de øvrige hjemmesider her på listen.

Billedarkiv, hvor du kan søge efter billeder med en dominerende farve. Derudover er billederne delt op i de gængse kategorier som natur, by, mennesker, dyr, mad, teknologi, genstande og abstrakt.

52MMT

Her er mange billeder af blomster, men også mange andre motiver fra fx kontorer og byrum.

Her er en lille overskuelig samling af billeder, som du kan bruge til at illustrere artikler og blogindlæg om USA.

Udmærket samling – kig her, hvis du mangler et godt billede med mennesker på.

Lille samling af billeder af blandt andet graffiti og bylivet.

Kreative billeder i hobevis – jeg elsker den her side! Der er også mere almindelige motiver, så det er en god side at have i baghovedet uanset, om du vil provokere, forundre eller bare illustrere en pointe uden så mange dikkedarer.

Fotos af lidt af hvert.

Mange flotte billeder i god kvalitet. Her er også en del billeder af samme motiv taget fra forskellige vinkler.

Over 350.000 gratis billeder… meeeen måske skulle de fokusere lidt mere på kvalitet frem for kvantitet.

Her er kun omkring 800 billeder, men til gengæld er de virkelig flotte. Eneste minus er, at siden er lidt svær at navigere rundt på.

Lille samling af billeder – her er især mange landskabsfotografier.

Det her er nok listens mindste samling af billeder. Til gengæld er der et par gode stykker i mellem, så derfor er den med her på listen.

Gratis billeder i god kvalitet fra mange forskellige fotografer, så her er lidt af hvert. Umiddelbart virker det som en samling, som det er værd at gå på opdagelse i.

Pixabay er populær i min omgangskreds, og det er ikke helt uden grund. Her er virkelig mange gode billeder, men mange af dem optræder også i andre billedarkiver. God søgefunktion. Hvis du har lyst, kan du også indsende dine egne billeder.

En portugiser drager østpå og dokumenterer sin rejse med billeder, som du også gerne må bruge på din egen hjemmeside.

Navnet siger næsten det hele – her finder du cirka 900 gratis billeder af mad og fødevarer.

Endnu en samling med gratis billeder af mad. Denne hjemmeside blev lanceret i 2013, fordi initiativtagerne syntes, at der mangle gode madbilleder i de gratis billedarkiver. Det må man sige, at de har fået rettet op på.

Her er omkring 1500 billeder, som er samlet i sæt. Det gør det lidt svært at søge på siden, men der er gode billeder at komme efter.

Mangler du et billede til at illustrere en artikel om Tyskland? Så prøv at tage et kig i denne samling af gratis billeder.

Gratis billeder som er indsamlet fra andre hjemmesider. Her er mange gode billeder, så siden er et besøg værd.

Du skal abonnere på deres nyhedsbrev for jævnligt at få tilsendt et sæt med gratis billeder. Det er som udgangspunkt ikke muligt at downloade billeder i høj opløsning via deres hjemmeside.

Flotte billeder i høj opløsning – men du skal oprette dig som bruger for at kunne downloade billederne.

Her skal du registrere dig som bruger, før du kan hente et billede. Kvaliteten er svingende, for alle kan uploade billeder, men til gengæld er alverdens motiver rigt repræsenteret.

Gratis billeder, som du IKKE må bruge til kommercielle formål

Stort professionelt billedarkiv, som tillader gratis brug af et bredt udvalg af deres billeder på ikke-kommercielle blogs og hjemmesider. Man bliver dog lidt begrænset i at bruge deres billeder, fordi man skal sætte en stump kode ind der, hvor man vil placere billedet. Det betyder blandt andet, at billedet har en bestemt størrelse, som du ikke kan ændre, og at der vil være et link tilbage til Getty Images.

Søg blandt 500.000 billeder. Du kan downloade op til 20 MB hver dag, hvilket burde være nok til de fleste – især fordi du også kan vælge mellem forskellige filstørrelser. Du kan faktisk også nøjes med at downloade et udsnit af et billede. For at downloade et gratis billede, er du nødt til at oprette dig som bruger. Desværre synes jeg, at billederne er lidt kedelige og i mange tilfælde minder om traditionelle arkivbilleder, men det er jo bare min personlige smag.